Søren Aagaard Salling - manager og altmuligmand

Søren er klinikkens manager og altmuligmand og har en vigtig rolle i den daglige drift af klinikken. Han tager sig blandt andet af IT, indkøb, vedligeholdelse og praktiske reparationer, ligesom han også tager imod vores kunder og besvarer telefonen. Mange vil derfor møde Søren som et venligt og hjælpsomt ansigt i klinikken.

Søren er oprindeligt uddannet læge og har gennem mange år arbejdet i medicinalindustrien. Han har stor erfaring med struktur, kvalitet og problemløsning, hvilket kommer både medarbejdere og klienter til gode i hverdagen på klinikken.

I fritiden bruger Søren gerne tid på at dygtiggøre sig inden for mange forskellige områder og har stor interesse for at lære nyt. Han holder meget af at sejle og nyder også fisketure sammen med resten af familien.